Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rustne Jernkurv raaber med rusten Stemme:
Bertha! Bertha! medens Otto ligesom med Sølvstemme
raaber ud af sin Sølvhjelm: Gabriele! Gabriele!
Da Otto nu altsaa i den nye Rustning den næste
Morgen vender tilbage til Tebaldo, der netop
staaer og udmaaler kostelige Stoffer i sin Gaard,
er han bleven endnu saa mange Gange skjønnere
og mandhaftigere, at den unge Kjøbmand næsten
skammer sig over at være til i hans Nærværelse.
«Da slog Hr. Otto v. Trautwangen Viziret i
Veiret, og Tebaldo raabte, trædende et Skridt
tilbage i halv Forfærdelse: «O Gud, hvormange
Gange herligere er I nu, end I var igaar, og
jeg maa nu staae for Jer med Alenen i Haanden!»
«Dermed slog han det zirlige Kjøbmandsredskab
imod en Pille, saa det sprang i mange Stykker.
Da det nu var sammensat af Elfenben og Guld,
mente alle Tjenerne, at dette kun kunde være
skeet ved en Feiltagelse.» De søge da at trøste
deres Herre, men han hører ikke paa dem og
beder blot om at maatte opgive alt Kjøbmandsvæsen
og følge Otto som Væbner. Troer De ikke, at
man den Dag idag kan gjenfinde disse Synsmaader
i en preussisk Cavalleriofficiers Adfærd overfor
en Kjøbmand?
I Virkeligheden er dette en Poesi for
Cavalleriofficierer. Det Eneste, som det er lykkedes
Fouqué at beherske psychologisk her i Bogen,
det er Hestene, og det af samme Aarsag som det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
