Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Mystiken i den romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lugtet sin Herres Sved, bagefter ham. Og hun,
som var vant til at hvile paa bløde Puder, og
som sporede den mindste Ujevnhed i Lagenets
Traade, naar hendes Haand uagtsomt havde
spundet den ind deri, hun ligger nu som en
Tjenestekvinde i hans Stalde og synker, naar Natten
kommer, udmattet ned paa det Straa, der er kastet
under hans stolte Heste.»
Den brutale Energi i disse Ord af hendes
Fader skildrer sandt. Greven, der veed sig uden
Skyld, søger paa alle Maader at fjerne hende.
Da han en Nat finder hende i Stalden, sparker
han den unge Pige med sin Fod, mere end een Gang
løfter han Hundepidsken imod hende; han lader
hende opofre sig for hans Brud, der jager hende
ind i et i lyse Luer brændende Hus for at hente
hans Billede til hende, ja endnu engang for at
hente Futeralet til dette Billede, og med den
høieste Begeistring og den dybeste Ydmyghed
taaler hun Alt og udfører Alt. Det er i
Käthchens Billede, at Hertz i «Svend Dyrings Hus»
har dannet sin zartere og mattere Fremstilling af
en Alt betagende, uigjengjældt Lidenskab. Jeg
kan ikke indlade mig paa det tydske Stykkes
Composition, der i Flæng indeholder meget Latterligt,
meget Stødende og meget Sublimt, men De vil
allerede af det Anførte see, at denne Lidenskab,
der indfinder sig med en Pludselighed som et
Slagtilfælde, der som en fix Idee fortærer alle andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
