Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Romantisk Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forfægter af den gamle Tid. Kampen imod den
offentlige Menings Overmagt, «mod Daarskaben,
der gaaer i Horder», blev hans Livsopgave. Han
er ikke istand til, i den franske Revolution at see
det nødvendige Resultat af Aarhundreders Uret
og Gjæring, han indbilder sig. at det er
Overmaalet af kold Forstandscultur, af
Oplysning, der er Aarsag til Anarchiet. Dette er et sandt
romantisk Træk. «Menneskerettighederne», som
han i sin første Afhandling: «Om Rettens
Oprindelse og øverste Principer» saa varmt havde
forfægtet, synes ham nu kun som «elementære
Forstudier» at kunne være af Betydning for
Statsmanden. Disse Rettigheders Theori var ham,
med Hensyn til Statskunsten, kun hvad Skytsets
mathematiske Theori er for Bombekastningen.
Langsomt uddannes nu den egentlige reactionære
Anskuelse hos ham, som er den, at ikke Folket,
men Regjeringen er Hovedfactoren i Statslivet.
Folkets Medvirkning under Lovgivningen betragtes
af ham som en blot Form, og Friheden skrumper
ind til en frisk, glad Lydighed. Under Omgang
med Wilh. v. Humboldt, og under Indtryk af
Tidens æsthetiske Ideer om harmonisk Privatliv og
Statsliv, mildnes dog atter denne Ophidselse, og
nu bliver den engelske Forfatning Gentz’s Ideal.
Da Fr. Wilhelm III. bestiger Thronen, lader
Gentz sig endog henrive til at indlevere et
Sendebrev til Majestæten, i hvilket han med varme Ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
