Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Romantisk Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller anede, og som lian træffende betegner som
«en Art aandelig Tæring.» Nu er det, han benævner
sig selv «helvedes blaseret». «Tro mig,
jeg er helvedes blaseret, jeg har seet og nydt
saameget af Verden, at man med Illusioner og
Skuepenge ikke mere udretter Noget hos mig.»
«Jeg er ikke mere henrykt over Noget, tvertimod
kold, blaseret, haanlig, gjennemtrængt mere end
tilladeligt af Overbevisningen om alle Andres
Taabelighed og min egen — ikke Visdom — men
Klarsynethed, og inderligt saa at sige djævelsk
glad ved, at de store Sager tilsidst tage saadan
en latterlig Ende.» Saa slap er han bleven, at
den endelige Afgjørelse af Napoleons Skjæbne,
som han tilforn saa heftigt havde ønsket, lader
ham i den Grad kold. «Jeg er bleven uendeligt
gammel og slet», tilstaaer han, som tidligere
anført, selv med den elskværdige
Friedrich-Schlegelske Frækhed, der aldrig forlod ham.
Paa denne Tid er det, at Dødsangsten begynder
at blive permanent hos ham, og fra nu af
noterer han stadigt i sin Dagbog, om den paa et
vist Tidspunkt er i Tiltagende eller Aftagende.
Alle et nervøst Fruentimmers Svagheder have
sat sig Vidnesbyrd i hans Breve. I denne
Henseende er især Brevvexlingen mellem ham og Adam
Müller latterlig. De ere begge lige bange for
Torden, og Frygten for Uveir trækker sig igjennem
alle Brevene. Ja, undertiden er selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
