Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Romantisk Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Commentar til Genesis 1525, at med Hensyn til
det Spørgsmaal, om man tør have flere Koner,
stiller Patriarchernes Autoritet os frit, at Tingen
hverken er tilladt eller forbudt, og at han for sin
Part ikke afgjør Noget, en opbyggelig Theori,
der snart fandt sin Anvendelse i Landgreven af
Hessen-Cassels Hus.» De veed, at Luther tillod
denne Souveræn at gifte sig med to Koner paa
engang. — Han hævder det Paradox, at Mennesket
af Naturen er Slave, og at Intet er mere
usandt end Rousseaus Sætning: Mennesket er født
frit og ligger dog overalt i Lænker. Tvertimod,
Mennesket er født Slave, og først Christendommen
har paa overnaturlig Maade gjort det frit.
Derfor kalder han ogsaa den christne Kvinde et i
Sandhed overnaturligt Væsen. De begriber da, i
hvilke Udtryk han taler om Voltaire, den Mand,
«i hvis Hænder Helvede havde nedlagt sin hele
Magt». Bogen culminerer i hans Statstheori:
«Monarchiet er et Mirakel, og istedenfor at ære
det som saadant, skjælde vi det ud for Despoti.
Den Soldat, der ikke dræber et Menneske, naar
en legitim Fyrste befaler det, er ikke mindre
skyldig, end den, som begaaer et Drab uden Ordre.»
De Stater, der have indført Protestantismen, ere
bievne straffede igjennem Berøvelse af deres dyrebare
Monarcher. Thi de Maistre har udregnet, at Fyrsternes
Regjeringstid er kortere i de protestantiske
Lande end i de katholske. Kun een Vanskelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
