Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fordærvelsen i den store By Persepolis og seer
meget klart, hvor langt Alting er fra at være
som det burde, men lidt efter lidt faaer han
ogsaa Øie for de slette Forholds gode Sider, og da
det afhænger af hans Rapport til Engelen Ituriel,
om Byen skal tilintetgjøres eller skaanes, er han
absolut imod dens Ødelæggelse, ja der tænkes
tilsidst end ikke af Engelen paa nogen Reform af
Persepolis’s Sæder, da »om Alt end ikke er godt,
det, dog i ethvert Fald er taaleligt«. Man kan
neppe kalde dette Raisonnement revolutionært, og
Voltaire er, idetmindste til Tider, af samme
Mening som Babouc. Man erindrer ogsaa, at
Voltaire bestandig søgte til Fyrsterne, ikke til
Folkene for at faae sine Ideer omsatte i Handling
og ofte nok erklærede, at Kongernes og Philosophernes
Sag var een. Da derfor Holbach og hans
Medarbeidere lode sig forlyde med, at der «blandt
hine Magthavere af Guds Naade, hine Guddommens
Repræsentanter neppe engang hvert tusinde
Aar fandtes en, der besad den mest almindelige
Retfærdigheds- eller Medlidenhedsfølelse eller de
simpleste Talenter og Dyder», kunde Voltaire ikke
styre sin Harme. Hans Brevvexling med Kongen
af Preussen indeholder ogsaa de heftigste
Vredesudbrud over «Système de la nature». Han
kjendte ikke sig selv igjen i disse Disciple og i
disse Consequentser.
Ikke desmindre er det Voltaire, der udgjør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
