Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tolerance. Ingen Paastand er mere usand end
den, der ofte er bleven fremsat af katholske
Skribenter, at det er den christne Kirke, til hvem
Menneskeheden staaer i Gjæld for dette uvurderlige
Gode. Sandheden er, at Kirken til det Yderste
modsatte sig enhver Fordring i Retning af
Samvittighedsfrihed. I det Øieblik, da Revolutionen
begynder, ere alle Forberedelser til det store
Sammenstød mellem Autoritetsprincipet paa den
ene Side og Individualitets- og Solidaritetsprinciperne
paa den anden Side trufne. De to Hovedkjæmpere
Philosophien og Kirken ruste sig til
Kamp. Alle Førerne, alle Ridderne og Væbnerne
der skulle udfægte den store Tournering staae paa
deres Poster, ubekjendte for hverandre, ubekjendte
for Verden, som de snart skulle fylde med deres
Navne. De ere af høist forskjellig Herkomst og
have en høist forskjellig Fortid. Det er Adelsmænd
som Mirabeau, Geistlige som Maury, Fauchet
og Talleyrand, Læger som Marat, Advocater
som Robespierre, Digtere, Philosopher, Talere,
Skribenter som Chénier, Condorcet, Danton og
Desmoulins, en hel Hærskare af Talenter og
Charakterer. Kirken samler sine Vaaben til en
fortvivlet Kamp, som forud er tabt. Revolutionen
rykker frem, først usikker og med Vaklen, saa
truende, saa uimodstaaelig og snart seiersdrukken.
Saasnart Rigsstænderne blive sammenkaldte, er
Kamppladsen aaben, Skrankerne falde paa begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
