Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med at iklæde sig de mildeste og hensynsfuldeste
Former. Da f. Ex. i Februar 1790 Garat
havde brugt det Udtryk om Præsteordiuationen,
at den var et borgerligt Selvmord, og en Række
Geistlige, hvoriblandt Abbed Maury og Biskopperne
af Nancy og Clermont i Forbitrelse herover
fore i Veiret, raabte paa Gudsbespottelse og
indgav et Forslag om at den katholske Religion
skulde erklæres for Nationalreligion, saa blev
Forslaget vel forkastet, men paa en saadan
Maade, at man føler Demokratiets Frygtsomhed
og Usikkerhed i Motiveringen af dette Skridt.
Det vilde, hed det, være en Krænkelse af
Religionen og af de Følelser, der besjælede
Forsamlingen med Hensyn til den, at forudsætte endog
blot en Tvivl herom. Man vovede endnu ikke
at sige, hvad man mente, og saaledes saa man
endnu en Forsamling, hvis Flertal bestod af
Fritænkere, deltage i Processioner og overvære
den katholske Gudstjeneste. Kun to Maaneder
senere kom da Forslaget om at erklære Katholicismen
for Nationalreligion frem paany, denne
Gang efter Maury’s rasende Invectiver imod
Forslaget om Kirkegodsernes Inddragning under
Staten. Det blev denne Gang stillet af en Geistlig,
Dom Gerle, der senere som Jakobiner viste sig
meget ivrig for at bringe denne sin første
offentlige Optræden i Forglemmelse. Mirabeau
svarede med en Apostrophe til det Vindue i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
