Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som vi anraabe om med Taarer i Øinene, maa være
Eders Velgjerning og Eders Værk!»
Clermont-Tonnerre tager sig med Varme af
dette rørende Bønskrift. Men man troer ikke,
hvilke Paafund Geistligheden hittede paa for at
negte en Ret, der i Grunden maatte betragtes
som allerede givet. Abbed Maury reiser sig.
Han har et bredt, forvovent Ansigt, de syv
Dødssynder i sit Ansigt, som man sagde om ham,
en bestemt Mund, Øine, som skinne af Forstand,
Falskhed og Sophisteri, den Art Sophisteri, der
indeholder Forbauselse over, at noget Menneske
kan falde paa at kalde det for Sophisteri. Han
er fræk og koldblodig. Det er ham, som faa
Maaneder senere, da Befolkningen paa Gaden
omringede ham under Raabene: «Til Lygtepælen med
ham!» svarede: «Troer I, kjære Venner, at I ville
see bedre for det?» Han siger: «Hvem vil endnu
i vore Dage tale om Forfølgelse eller Intolerance!
Jøderne ere vore Brødre. Men at kalde Jøderne
Borgere, det vilde være det Samme som at
indrømme, at Englændere og Danske uden at have
faaet Indfødsret og uden at ophøre med at være
Englændere og Danske kunde blive Franskmænd».
Han dvæler ved Jødernes Aagertilbøielighed og
de øvrige Laster, man tillagde dem. «Dette Folk,
fortsætter han, har gjennemlevet 17 Aarhundreder
uden at blande sig med de andre Folkeslag, de
have kun drevet Handel med Penge; ikke En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
