Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er begyndt. Og Lidenskaberne følge Overbevisningernes
Spor. Hadet til Katholicismen naaer
sin Høide. Dette Had staaer i een samlet Flamme
over Frankrig. Det er Klubbernes gyldne Tid.
Cordeliererne havde deres Klub i en Klosterkirke.
Chateaubriand har som Øienvidne beskrevet
den i sine Memoirer. Alle Malerierne, alt
det udskaarne Arbeide, Tapeter og Billeder vare
revne ned, kun det blotte Skelet af Kirken stod
tilbage. I Kirkens Chor, hvor Regn og Blæst
trængte ind igjennem de ituslaaede Ruder i
Rosen, var Præsidentens Sæde. Hans Bord
dannedes af Høvlebænke, der vare stillede ved Siden
af hinanden. Paa dem stod en Række røde Huer,
og Enhver, som vilde tale, tog først en rød Hue
paa. Bag Præsidenten stod en Statue af Friheden
med sønderbrudte Marterredskaber i sin Haand.
Tømmerværk, itubrukne Bænke og Kirkestole,
Stumper af ituslagne Helgener afgave Sæder og
Skamler for den store Hob af støvede og vildt
udseende Tilskuere i hullede Carmagnoler (saadan
kaldtes deres Trøier) og med Spyd paa Skuldrene
eller de nøgne Arme over Kors. Talerne udtrykte
sig drøit og ligefrem, enhver Ting blev nævnet
ved sit rette Navn. Et cynisk Ord og en cynisk
Gestus vakte Bifald. Modstandere afbrød dem,
undertiden afbrødes de ogsaa af de smaa, mørke,
skrigende Ugler, der havde boet under Klostertaget
og som nu fløi ud og ind gjennem de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
