Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
helt af dets Haand. » Og med næsten ganske
samme Vending udtrykker Saint-Just sig i sin
Tale for Ludvig den 16des Død: «Samfundspagten
er en Contract mellem Borgerne og ikke en
Contract med Regjeringen. Man har ingen
Forpligtelser med Hensyn til en Contract, man ikke
har indgaaet.» Dog Robespierre er den, der som
Jakobinernes Chef overalt giver den Rousseauske
Aandsretning dens typiske Udtryk. Hans første
offentlige Skridt var Besvarelsen af det
Prisspørgsmaal, Akademiet i Metz havde udstedt om
«Den Fordom, der delagtiggjør de ved Loven
Dømtes Familie i disses Vanære»; han havde
vundet Prisen, og ikke nøiet med at have
bekjæmpet Dødsstraffens Accidentser havde han i
Anledning af Guillotinens Indførelse paa det
Heftigste udtalt sig mod Dødsstraffen selv. Som man
seer kunde Ingen i Theorien give Følelsen mere
Raaderum end han. Han var den første Fjende
af Girondinernes Rationalisme, og derfor see vi
ham paa det Tidspunkt, da disse gik videst i
Voltairesk Retning, indgive en Adresse til
Jacobinerne, i hvilken han erklærer, at Revolutionen
staaer under Guds Førelse, ja i Virkeligheden
er en Gjerning af Forsynet. Han føler en Trang
til at give sin revolutionære Pathos et Udtryk,
der henfører den til hvad man kaldte den
naturlige Religion.
Roussean havde i «Den savoyardiske Præsts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
