Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opfundet for at styre Menneskene og som kun
har tjent til at sikre nogle Individers Nydelser
ved at holde alle andre i Tømme.» Udfaldene
mod Præsterne overgaae her i Voldsomhed og
Uhøviskhed Alt, hvad tidligere var fremkommet.
Blandt de svageste Ting, der siges om dem, er
den paa hin Tid i utallige Former varierede
Udtalelse: «Naar de ere ærlige, ere de Imbecile og
Gale: fordetmeste ere de frække Bedragere, sande
Menneskeslægtens Mordere.» Man maa tye til
Kierkegaards «Øieblikket» for at finde
Parallelsteder. Det er Datidens Litteratur. Og man
maa ikke antage Lequinio for en Undtagelse, om
han end tilsidst drev sin Krig mod Fordommene
saa vidt, at han inviterede Skarpretteren til
Middag hos sig i sin Families Skjød for at
overvinde Fordommene mod Bødlen. Thi hvad staaer
der vel i den Avis, som Conventsmedlemmet læser
om Morgenen, inden han begiver sig hen i
Forsamlingen. I «Les Revolutions de Paris» for
December 1792 hedder det i Anledning af, at
Midnatsmessen er bleven feiret i Paris: «Naar
man ved høilys Dag paa vore offentlige Pladser
foreviser dandsende Marionetter eller
Taskenspillerkunster af forskjellig Art, saa er der ikke
synderlig Ondt i det: man maa have Lov til at
more Børn og Ammer. Men at samle sig om
Natten i mørke Kamre for at synge Hymner og
tænde Voxlys og brænde Røgelse til Ære for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
