- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Reactionen i Frankrig /
46

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


For at undgaae Misforstaaelse, er det
nødvendigt strax at bemærke, at om egentlig
Socialisme er der under Revolutionen ikke Tale. Dens
Gjerning var at befrie Kapitalen fra uretfærdige
Tynger og Byrder, ikke at begrændse Kapitalens
Magt. Dette viser sig allerskarpest i den
Kjendsgjerning, at det første Vidnesbyrd, som efter
Bastillens Indtagelse det seierrige Bourgeoisie
betegner sit nye Herredømme ved, er Udstedelsen af en
Forordning om, at Bogtrykkerne skulle bære
Ansvaret for enhver Brochure og ethvert Flyveblad,
der offentliggjøres af Skribenter «sans existence
connue», uden notorisk bekjendte Existentsmidler.
Denne Forordning udfærdiges d. 24 Juli 1789,
altsaa nøiagtig ti Dage efter Erobringen af
Bastillen; man seer da, at Bourgeoisiet sørgede for
at trække Stigen op efter sig, saasnart det var
oppe. Dets første Gjerning er, efterat det selv har
erobret sig sin Plads ved Hjælp af Pennen, at slaae
Pennen ud af Haanden paa Proletariatet. (Smlgn.
Lassalle: Arbeiterprogramm). Men medens
Girondinernes Udkast først og fremmest værner om
den individuelle Ret: om Samvittigheden, om
den frie Tanke («les franchises de la pensée»
som man dengang sagde), om Arnens Ukrænkelighed,
Lighed for Loven, om Forholdsmæssighed
mellem Brøde og Straf, betoner Jacobinerne
paa alle Punkter Menneskenes Solidaritet
og Broderskabets Pligt. Condorcet siger:
»Frihed bestaaer i Magt til at gjøre Alt, hvad der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:26:12 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hovedstrom/3/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free