Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naar en Lov krænker de Rettigheder, som den
bør garantere», den anden siger: «Der finder
Undertrykkelse Sted mod det hele Samfund, naar
et enkelt af dets Medlemmer bliver undertrykt.»
Girondinerne opstille Ikke-Interventionsprincipet.
Jacobinerne lære: «Menneskene fra alle Lande ere
Brødre, og de forskjellige Folk bør hjælpe
hverandre af al deres Evne som Borgere af samme
Stat. Den, der undertrykker en eneste Nation,
erklærer sig for en Fjende af dem alle. De, som
føre Krig mod et Folk for at standse Frihedens
Fremskridt og tilintetgjøre Menneskerettighederne,
bør forfølges af alle Folkeslag, ikke som
almindelige Fjender, men som Mordere og oprørske
Briganter.»
Det Girondinske Udkast er den rene Rationalisme;
man kjender Voltaire igjen i hans Sønners
Værk. I Bjergets Erklæring derimod banker
et Hjerte. Det hedder f. Ex. deri: «Franskmand
er enhver Fremmed, om han end kun har boet i
Frankrig eet Aar, ifald han adopterer et Barn
eller underholder en Olding.» Selve Stilen minder
om Rousseau.
Girondinerne bekæmpede enhver Depotisme, der
havde menneskeligt Aasyn, men de ydede til
Gjengjæld ingen Beskyttelse mod Forholdenes Despoti.
De gik bestandig kun negativt, aldrig positivt
tilværks. For Robespierre derimod stod det klart, at
det ikke nyttede Noget, at indrømme den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
