Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
siger han, der vil forhindre, at Messen bliver læst, er
ligesaa fanatisk som den, der læser den. Der gives
Mennesker, som troe at kunne danne en Religion
af Atheismen. Enhver Philosoph, ethvert Individ
kan i den Henseende have hvilken Mening,
han lyster; den, der vilde regne ham det til
Last, vilde være forrykt; men endnu mere forrykt
vilde den Lovgiver være, der vilde antage et
saadant System. Nationalconventet afskyer det.
Conventet er ikke nogen Bogmager, ikke nogen
Forfatter af metaphysiske Systemer. Det er et
politisk og folkeligt Corps.» Han retter imod
Encyclopædisternes Disciple sin Sætning, at
Ideerne Forsyn og Retfærdighed er een og samme
Idee; han udslynger imod dem det paa den Tid
frygtelige Ord, at «Atheismen er aristokratisk.»
Og da han i Mai 1794 bestiger Tribunen for at
opfordre Conventet til at høitideligholde Festen
for det høieste Væsen, vender han sig efter
nogle begeistrede Ord til Ære for Rousseau
ligesaa bestemt imod Christendommen. «Fanatikere,
haaber Intet af os! At kalde Menneskene tilbage
til den rene Dyrkelse af det høieste Væsen, det
er at give Fanatismen Dødsstødet. Alle Fictioner
forsvinde overfor Sandheden og alle Galskaber
falde for Fornuften ... Hvad have Præsterne
at gjøre med Gud? Præsterne forholde sig til
Moralen, som Charlatanerne forholde sig til
Medicinen.» I Overeensstemmelse med det hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
