Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man havde ikke betænkt, at Massen af Folket
ved sin Uvidenhed var uimodtagelig for
Revolutionsmændenes Opraab og af gammel Vane
tilbøielig til, saasnart Leilighed atter viste sig,
at give sig Geistligheden i Vold. Det føltes
snart. General Clarke skriver i et Brev til
Bonaparte af Aar 1800: «Vor Religionsrevolution
er mistykkedes for os. Man er atter bleven
romerskkatholsk i Frankrig. Der behøves 30 Aars
Pressefrihed til at fælde Romerbispens aandelige
Magt.» Disse Ord træffe Sømmet paa Hovedet;
kun at man maa sætte 300 istedenfor 30 og føie
tvungen, gratis og absolut verdslig Undervisning
til Pressefriheden.
At der ikke heri ligger nogensomhelst Undskyldning
for den religiøse Restauration er dog
ligesaa sikkert. Hvilke Udskeielser der end nu
og da i Praxis fandt Sted, Frankrigs lovmæssige
Stilling var paa den Tid, da Concordatet blev
indgaaet, fuldkommen Religionsfrihed. Paa
Conventets Præsteforvisninger og Directoriets
ufuldstændige Tolerance var retsligt en fuldkommen
Sikkerhed for alle Religionsbekjendelser fulgt,
idet Præsteeden var falden bort og blevet afløst
af et simpelt Løfte om at ville adlyde Loven, og
idet enhver Præst blev underholdt ved frivillige
Bidrag af sin Menighed, uden at Staten blandede
sig deri. Selvfølgelig vare disse Bidrag ikke
synderlig rigelige, og mangen en Prælat længtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
