Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meddelelse, som den første Consul gjorde om den
Tractat, han havde undertegnet, og dog var det
i denne Forsamling, at Bonaparte havde sine
mest afgjorte Tilhængere. Selv Thiers, hvem jeg
anfører, fordi han i sin Beundring for Bonaparte.
kun giver yderst mangelfuld Kundskab om
Concordatets Historie og gjerne fortier alt hvad der
kan sætte denne Begivenhed i dens sande og skarpe
Lys, maa bruge saadanne Ord som: «Medlemmerne
sadde mørke og stumme, som om de havde seet
et af Revolutionens mest heldbringende Værker
gaae tilgrunde for deres Øine. Intet gjorde Brud
paa denne Scenes tause Kulde. Man tav, man
skiltes ad uden at sige et Ord, uden at udtale en
Mening.» Det gik endnu værre i det lovgivende
Corps; det nedlagde sin Protest mod Restaurationen
ved til Forsamlingens Præsident at vælge
Dupuis, Forfatteren af det bekjendte Værk «Origine des
cultes», der gaaer ud paa at fremstille Christendommen
som en paa Astronomien grundet Fabel
(det samme, der er parodieret i den bekjendte lille
Piece af Vinet om Napoleon som Allegori paa Solen).
Napoleon, der dog allerede følte sig i sin næsten
uindskrænkede Magt, vovede ikke at præsentere
Concordatet alene til det lovgivende Corps: han
gav det de saakaldte organiske Love med ifølge,
hvis afgjort gallikanske Aand skulde skaffe det
deres Stemmer, som frygtede den ultramontane
Indflydelse fra Rom. Ikke destomindre antog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
