Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nok, saa lidt som man kan lade dem beholde for
mange.» Det er neppe muligt tydeligere at
charakterisere Autoriteten som «prestige». Ved andre
Leiligheder brugte han det Ord, som i den
paafølgende Litteraturperiode blev Stikordet, idet han
betegnede Religionen som Ordenen. Johannes
Müller skriver i 1806 til sin Broder: «Keiseren
talte om alle Religioners Grund og deres
Nødvendighed og sagde, at Mennesket trænger til at
blive holdt i Orden.»
Med Hensyn til denne Religionens Opfattelse
som Ordenen synes der at være nogen Lighed
mellem Napoleon og Jacobinerne, ligesom
overhovedet Napoleons Restaurationsforsøg frembyder
en bestemt Analogi med Robespierres Bestræbelser
for at gjenoplive den religiøse Følelse. Som
Politiker troer Robespierre paa Religionens ordnende
og regulerende Magt, og som Politiker i en
Tidsalder, hvor den uhyre Majoritet af de Dannede
staaer paa Deismens Grund, frygter han Atheismen
som et for Tidens Ideer fremmed Princip.
Men den Orden, han ønsker, er kun den
uindskrænkede Tolerances, og den Orden, hvorfor han
kjæmper, er den, hvorpaa han troer. Han var
ærlig. Hvem kunde ville sige noget Lignende om
Bonaparte?
Bonaparte indsaa, hvilket uvurderligt Redskab
i en Regjerendes Haand den overleverede
Religion og Cultus var og besluttede derfor en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
