Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alliance med Præstestanden, som han for alle
Tilfældes Skyld allerede som Seierherre i Italien
havde smigret og caresseret. Han vidste vel, at
det store uvidende Flertal i Frankrig som i alle
andre Lande maatte være vedblevet med at hænge
ved den nedarvede Religion, og at de Lærdomme,
som det 18de Aarhundredes Philosopher havde
udbredt, umuligt endnu kunde være trængte ned til
Befolkningens laveste og bredeste Lag. Han har
aabent selv i tidligere Tid tilstaaet sine Formaal.
I Aaret 1800 udbrød han midt i sit Statsraad:
«Med mine Præfecter, mine Gensdarmer og mine
Præster er jeg istand til at gjøre Alt, hvad jeg
vil.» Præsten er ham en Politiembedsmand som
de øvrige, kun i forskjellig Uniform. I de
Notitser, han dicterede Montholon, udleder han uden
Videre Concordatet af det Ønske, han nærede om
at knytte Gejstligheden til den nye Tingenes
Orden og at bryde det sidste Baand, som bandt den
og dermed Landet til det gamle bourbonske
Dynasti. Han havde grundigt overveiet det Valg,
der stod ham aabent mellem Katholicisme og
Protestantisme. Han indrømmede sine Raadgivere,
at Øieblikkets Tendentser fuldstændigt gik i
Retning af Protestantisme. «Men, sagde han: Er
Protestantismen Frankrigs gamle Religion? Hvorledes
kan man i et Folk skabe Vaner, Smagsretninger,
Erindringer, som det ikke har. En Religions
Hovedtiltrækning (le principal charme d’une
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
