Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det ikke er muligt at indføre en ny Religion,
men at man maa gjenoptage den gamle, siger
han: «I helt gamle Dage, i Uvidenhedens og
Barbariets Tider have overordentlige Mennesker
kunnet kalde sig inspirerede og efter Prometheus’s
Exempel hente Ilden ned fra Himlen for med den
at besjæle en ny Verden. Men hvad der er
muligt hos et Folk, som bliver til, er det ikke
hos gamle medtagne Nationer, hvis Vaner og
Ideer det er saa vanskeligt at forandre.» Han
begynder som man seer med at appellere til
Vanens Autoritet. Og han fortsætter: «Man troer
kun paa en Religion, fordi man antager den for
en Guds Værk. Alt er tabt, saasnart man lader
Menneskehaanden skimtes.» At dette Sprog ikke
er Troens, behøver ingen Bevisførelse. Hvad
Portalis beraaber sig paa, det er de mislykkede
Forsøg paa at erstatte den positive Religion med
en revolutionær, en «Fornuftreligion» som
Rousseaus og Robespierres. Disse Forsøg vare
mislykkede, skjøndt den nye Lære ikke behøvede at
laves, men i Virkeligheden levede i de dannede
Klassers Sind, mislykkede, fordi det, umiddelbart
efter at man havde styrtet al ydre Autoritet, var
umuligt at give den Overbevisning, som deltes af
de Dannedes Flertal, en rent udvortes Autoritet,
som den, der var kuldkastet. De bare ingen Frugt,
fordi deres Ophavsmænd miskjendte den Sandhed, at
Menneskeaanden uophørligt omformer sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
