Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
religiøse og sædelige Ideer, og ikke begrebe, at den
frigjorte Aand nødvendigvis da endnu hurtigere
end forhen maatte føle sig i Strømning fremad
mod en fuldkomnere Klarhed, der vilde tvinge den
til strax paany at bryde enhver dogmatisk
fastslaaet og begrændset Form. Men nu fordi den
indenfra valgte Form havde vist sig uholdbar at
ville gjenoptage de endnu uendeligt mere
uholdbare gamle stivnede Traditions-Former, det var
visselig en besynderlig Argumentation. Der var
da intet Andet tilbage end at beraabe sig paa
den umiddelbare Nytte, som deraf kunde drages.
Atter og atter kommer Portalis derfor tilbage,
ikke til at Religionen er sand, men til at den er
nyttig, at den er nødvendig, at man ikke kan
regjere uden den, at Moralen uden religiøse
Dogmer vilde være «som en Retfærdighed uden
Domstole». Det er klart, at Dogmet om den
evige Ild, saalænge der troes paa det, er et
kraftigt Redskab i den Herskendes Haand. Ja
Portalis er aaben nok til med rene Ord at sige:
«Spørgsmaalet om denne eller hin positive
Religions Sandhed eller Falskhed er kun et rent
theologisk Problem, der er os fremmed. Religionerne
have, selv om de ere falske, idetmindste
den Fordel at sætte en Skranke for Indførelsen
af vilkaarlige Lærdomme. Individerne have i
dem et Troescentrum. Regjeringerne ere beroligede
med Hensyn til de engang kjendte Dogmer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
