Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moderen med sine Døtre forbleven katholsk, da
Faderen, hvordan han end ellers var sindet, med
Franskmændenes bekjendte moralske Feighed
altid ansaa Religionen for et gavnligt Baand paa
Kvinden. Damerne havde broderet et Klæde til
Alteret, protegerede Præsten, gav ham Penge til
hans Fattige og Syge og forsømte aldrig nogen
Messe. Nu var Messen forbudt. Den arbeidsomme
og stille franske Bonde og hans Husstand havde,
lige til Revolutionen kom, været vant til at see
op til Præsten, til Monsieur le curé, som til et
Slags jordisk Forsyn, været vant til at hilse ham
dybt, naar han gik forbi og til at spørge ham om
Raad; han havde døbt Børnene, han havde
meddelt dem den første Communion, han havde viet
Jacques til Fanchette, han havde givet den gamle
Moder den sidste Olie. Man læste ikke i Bondehuset,
dyrkede hverken Litteratur eller Philosophi
eller Musik. Hver en Følelse i Sjælen,
der hævede sig op fra Plovfuren og de trillende
Jordklumper omkring den, tog Veien til Kirken.
Hvor ringe den var, var den dog en Festsal i
Sammenligning med Husmandshuset; den var
hellig, man knælede i den. Nu var Kirken lukket.
Hvo der har seet Almuesmænd i Frankrig eller
Italien bede, seet den rørende Andagt i Øine saa
alvorlige og saa klare som en Hunds, begriber,
hvad det for Bonden vilde sige, at der ikke mere
skulde være Messe eller Præst. Endelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
