Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forlangte, at Paven skulde tilstede Religionsfrihed,
svarede han: «Da denne Artikel staaer i Strid
med Kirkens Canon og Concilier og i Strid med
den katholske Religion, og paa Grund af de
frygtelige Følger, den vilde have, i Strid med Statens
Rolighed og Lykke, have vi forkastet den.» De
naive Katholiker, der toge det bogstaveligt med
denne Tale om Friheden, som Lamennais for
Exempel, fik snart Kjærligheden at føle. Men selv da
Lamennais i 1832 blev ramt af en pavelig Bulle,
gav man hans Elev Montalembert, der skilte sig
fra ham og blev Katholicismens kraftigste
Forsvarer i Midten af dette Aarhundrede, Lov til
vedblivende at foredrage den liberale Katholicisme,
som man først nu iaar for nogle Maaneder siden,
da man slet ikke mere kunde bruge den til
Noget, banlyste i en af de mest indignerede Buller,
man nogensinde har seet. Faa af dem, der
dengang læste den i Aviserne, have maaskee
forstaaet, hvor meget denne Bulle egentlig sagde.
Man erhvervede sig altsaa Bistand ved
Opraab i Frihedens Navn. Men til de mange Bedre,
som i Omslagets Øieblik under Cousulatet
paavirkedes heraf og som den brutale Behandling,
Paven senere under Keiserdømmet var udsat for,
indgav forøgede Sympathier for Kirken, kom
under Begivenhedernes følgende Udvikling, da den
Bourbonske Restauration fandt Sted, alle de Mange,
der til alle Tider hvide Magthavernes Religion,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
