Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden Følelsesinderlighed. Men den var ikke
ideeløs. Med stor Sikkerhed og Resoluthed hævder
den den Idee, Revolutionen absolut havde
kuldkastet, Autoritetsideen. Førerne ere snarere
politiske Aander end religiøse Aander, de ville ikke
saa meget frelse Sjælene som frelse Traditionen.
Man fordrer i deres Kreds Religionen som
Middel mod Anarchiet. Man beraaber sig saa
haardnakket paa Autoriteten, fordi man er bankerot
paa alt Andet end ydre Autoritet.
Den litterære Bevægelse udgaaer fra spredte
Punkter, og ingen af de Mænd, der indlede den,
kjende fra først af hinanden. Under Revolutionen
flakker f. Ex. Chateaubriand om i Amerika,
de Maistre i Schweitz og Bonald udkaster
sit første Skrift i Heidelberg. Saasnart den
aandelige Reaction begynder, vende Emigranterne
hjem og Autoritetsprincipet hævdes i Litteraturen
af Mænd, hvem Napoleons Overtagelse af
Magten kalder tilbage til Frankrig og der som
Chateaubriand og Bonald foreløbigt slutte sig til
ham i Egenskab af Kirkens Restaurator, men
kun for kort efter enten allerede under hans
Regjering eller efter hans Fald at slutte sig med
langt større Varme og langt mere Overbevisning
til Bourbonerne, hen til hvilke deres eget Princip
drager dem med al Consequentsens Magt. Napoleons
Plan: ved Concordatet at vinde Kirken
for sig og berøve Bourbonerne Geistlighedens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
