Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Type for det 18de Aarliundredes Aand. En kort
Charakteristik af Angrebene paa ham, der gaae
i alle Retninger, vil vise hvad sandt og hvad
falsk, der laa i dem.
Først det politiske Angreb. Det er ofte
gjentaget i hele vort Aarhundrede og bør ikke
glemmes, at det forrige Aarhundrede manglede
al historisk Sands. En af dets berømmeligste
Repræsentanter d’Alembert ønskede endog
Erindringen om alle tidligere Tider ryddet bort.
Imod Rousseaus og det 18de Aarhundredes naive
Tro paa, at den abstracte Tanke uden Hensyn
til Historie og Virkelighed kan reformere
Tilværelsen, vendte, man sig nu paa alle Omraader
polemisk. Den forrige Periode havde troet, at Alt
var godt, naar man blot fik en skreven
Constitution, som ophævede Alt, hvad man ansaa for
Misbrug, og fastslog hvad man ansaa for Ret.
Den havde betragtet dette Stykke Papir, eller,
som man dengang kaldte det, disse Lovens
Tavler som Landets virkelige Constitution. Herimod
retter De Maistre sin Sætning: «Mennesket kan
ikke lave en Constitution, og en legitim
Constitution kan ikke være skreven.» Han har heri
halvveis den mest øsende Ret og halvveis den
mest latterlige Uret.
Han aner den store Sandhed, som i moderne
Politik kan betragtes som indvunden, at et Lands
sande Forfatning bestaaer af Landets virkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
