Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bouald og Lamennais Guds Souverainitet og
havner saaledes i Theokratiet.
Rousseaus politiske Ideer vare visselig høist
ufuldkomne, og det var let at see, hvilke Farer,
der skjultes i dem. Hans Grundsætning, at
Ingen er forpligtet til at adlyde de Love, i hvilke
han ikke har samtykt, knuser ikke blot Autoriteten
som Autoritet, men ogsaa den Autoritet,
der kun er Fornuftens Form, og gjør al
Regjering umulig. Hans anden Grundsætning, at
Souverainiteten ligger hos Folket, kan, hvis Folket
defineres paa ensidig Maade, føre til Majoritetstyranni
og gjøre al Frihed umulig. Hans tredie
store Grundsætning, at «alle Mennesker ere lige»,
kan misforstaaet føre til Nivellering istedenfor
til Retfærdighed. Der var da Angrebspunkter
nok for en Discussion, ført ud fra den moderne
Tids Principer. Hegel indlod sig i sin Tid paa
en saadan ved en ny Definition af Folkesouverainiteten,
der indadtil blev bestemt som Statens
Souverainitet. [1], og Heiberg, der gjerne sætter de
Hegelske Tanker paa Spidsen, har i sin Afhandling
«Om Autoritet» givet Hegels Idee den
paradoxe og reactionære Form, at «om Borgerne
ved Statens Udvikling komme i Besiddelse af
flere Goder eller ikke, er aldeles ligegyldigt, thi
Staten er ikke til for Borgernes Skyld, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
