Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at hans Feil kun var den, ved Villien alene at
forstaae den enkelte, den bevidste og vilkaarlige
Villie, hvilket saa fører til «die weiteren, bloss
verständigen, das an und für sich seyende
Göttliche und dessen absolute Autorität und Majestät
zerstörenden Konsequenzen.» [1] — I «Den sociale
Contract» havde Jean-Jacques forsøgt at finde
Regjeringernes og Lovenes Principer i Menneskets
og Samfundets Natur, denne taget i ren abstract
Almindelighed. Men allerede Montesquieu har
sagt: «Jeg har aldrig hørt Tale om offentlig Ret,
uden at man omhyggeligt har forsøgt at finde,
hvad der er Oprindelsen til Samfundene, Noget,
der forekommer mig aldeles latterligt. Hvis
Menneskene ikke dannede et Samfund, hvis de skyede
eller flyede hverandre, maatte man spørge om
Grunden, og søge, hvorfor de holdt sig skilte;
men nu fødes de alle knyttede til hverandre. En
Søn fødes hos sin Fader og holder sig til ham;
det er Samfundet og Aarsagen til Samfundet.»
Hvis Barnets Forhold til Moderen som endnu
nærmere blot indsættes istedenfor Forholdet til
Faderen, saa synes den hele Argumentation mig
at være fuldkomment sand. Rousseau vilde
imidlertid uden at tage Hensyn hertil vise, i Kraft
af hvilke Principer Menneskene havde forenet sig
med hverandre, hvilket Maal de havde sat sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
