Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Polemiken mod Rousseau vise sig i sit klareste
Lys.
Vi saae, til hvilke Misforstaaelser af
Samfundsideen det 18de Aarhundredes abstracte og
mathematiske Tankegang ledte. I en ganske
lignende Misforstaaelse havde man i Kraft af den
samme Tankegang gjort sig skyldig overfor
Poesien. I sin Beundring for det mathematiske
Raisonnement og for den Sikkerhed, hvormed man ad
den mathematiske Slutningsfølges Vei naaede til
Opdagelsen af abstracte Sandheder, ønskede man
at meddele Sproget saa vidt muligt det
mathematisk-exacte Udtryks Charakter. Jeg behøver
her kun at minde om Condillacs bekjendte
Definition af en Videnskab som «une langue bien faite»,
det vil sige: et fuldstændig klart og fuldstændig
nøiagtigt Sprog. Man lagde kun i ringe
Grad Mærke til, at saasnart det gjælder om
at gjengive Indtryk, der ikke ere de samme
hos Alle, og som hos selvsamme Person kunne
skifte fra det ene Øieblik til det andet,
udfordres der et bøieligt, let omprægeligt Sprog,
der modtager sin Aand og sin Charakter af den,
det taler det. Videnskabsmændene begyndte da
at haane hvad man kaldte Poesien og Stilen, og
forsikrede, at Tankerne var Alt og Formen saa
godt som Intet. Barante, der lige ved det nye
Aarhundredes Begyndelse første Gang byder hin
Tidsalder Spidsen i et litterærhistorisk Skrift,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
