Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Raceejendommeligheden, dels paa Grund af den
confessionelle Forskjel. Den reactionære tydske
Litteraturbevægelse grunder, som jeg har vist det [1] i
Subjectivisme; dens Princip er Selvraadigheden.
Saa helstøbt katholsk, saa autoritetsdyrkende som
den franske Reaction, blev den tydske Romantik
trods alle sine katholske Taabeligheder og
Abekatterier aldrig. Den germaniske og protestantiske
Individualisme stred bestandig imod. Den
franske Sociabilitet gav lettelig efter. Til
Gjengjæld er den helstøbte og fuldblodige Reaction
nok saa interessant som den uvisse og halve.
Endnu i det Øieblik, da Omslaget er nær,
og den hele Skoles Opløsning ikke langt borte,
see vi Lamennais i sin Bog om den religiøse
Indifferents hævde, at ikke Følelsen, og lige saa
lidet Forskningen, men Autoriteten er
Kjendemærket paa den sande Religion, «saa at den sande
Religion ubestrideligt er den, der hviler paa den
størst mulige synlige Autoritet». Og strax
fra Bevægelsens Begyndelse af, gives alle Definitioner
i samme Aand. For Bonald er Religionen
det rene Ordenspoliti. Jeg anfører som Bevis
nogle Sætninger, jeg har samlet i hans Skrifter:
«Religionen, der er det almindelige Baand
i ethvert Samfund, strammer fortrinsvis det
politiske Samfunds Knude; selve Ordet Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
