Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Traditionen i Religion, Stat og Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betragtning. Med des større Fynd kan Forfatteren
da hævde Jomfrueligheden for Frelserens
Vedkommende. Han siger:
«De Christnes Lovgiver fødtes af en Jomfru
og døde som Jomfru (vierge).» Og hertil føier
han saa disse Ord: «Har han ikke herved villet
lære os, at i politisk og naturlig Henseende var
Jorden naaet til Fuldtallighed med Hensyn til
sine menneskelige Beboere, og at vi nu langtfra
at burde mangfoldiggjøre Slægten, meget mere fra
nu af bør see at indskrænke Indbyggerantallet.»
Man staaer maalløs ved at see Malthus udkomme
som Facit af denne christelige Romantik.
Hvem havde vel troet at der var saa megen
Nationaløkonomi i Evangelierne!
I Anledning af Treenigheden staaer der:
«Tallet 3 synes i Naturen at være Tallet fremfor
alle; det er ikke frembragt, hvorfor Pythagoras
kaldte det Tallet uden Moder. Man kan opdage
en og anden dunkel Tradition om Treenigheden
selv i Flerguderiets Lærdomme. Gratierne havde
taget den til Grændse for deres Tal.»
Saaledes bæres hos Chateaubriand Treenigheden
af Gratierne som Kariatider.
Til dette Forsvar for de christelige Dogmer
svarer et Forsvar som dette for den christelige
Ritus: «I Almindelighed kan man svare, at den
hele christelige Ritus er af den høieste Moralitet,
om saa blot af den Grund, at den er bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
