- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Reactionen i Frankrig /
131

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en lille Dreng besvare Lærerens Spørgsmaal:
Hvad er Mennesket? med Svaret: Et Pattedyr.
Og i samme Aand udtaler De Maistre ofte, at
den hele Chemi trænger til en Reorganisation fra
theologisk Side, og at det nok vil lykkes en
eller anden ærlig Lærd at vise, at det ikke er
Maanen, men Gud, der er Skyld i Ebbe og Flod,
samt at Vandet, som er et Element, ikke lader
sig opløse i Ilt og Brint. Ja han mener, at
Fuglene afgive et levende Bevis imod Tyngdeloven.
En af Personerne i hans «Soirées de Saint-Pétersbourg»
bemærker i den Henseende, at Fuglene
overhovedet er mere overnaturlige end de
andre Dyr, hvad allerede viser sig i, at Duen
har den udsøgte Hæder at forestille den hellige
Aand. At Krokodillen lægger Æg, at Fuglene
flyve, det er Mirakler for disse Mænd.

Efter Værkets dogmatiske Del er det, at
den æsthetiske, som udgjør dets Kjærne, følger.
Her er det, at Chateaubriand bestræber sig for
at vise, at «af alle Religioner, der nogensinde
have existeret, er den christelige Religion den
mest poetiske, den mest menneskelige, den
gunstigste for Friheden, Kunsten og Litteraturen, at
den moderne Verden skylder den Alt, fra
Agerdyrkningen af til de abstracte Videnskaber, fra
Asylerne for Ulykkelige til de Templer, der
byggedes af Michel Angelo og prydedes af Raphael, at
der ikke gives noget mere Guddommeligt end dens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:01:50 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hovedstrom/3/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free