Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Traditionen i Religion, Stat og Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget har ikke dette forud! «Torturernes Poesi
og Kjødets og Blodets Hymner.»
Saaledes klirrer han poetisk med Helvedes
Marterredskaber, bruger dem som æsthetiske
Rangler for det nye Aarhundredes gamle og
sløve Børn og bringer en Salonchristendom paa
Mode til Brug for de høiere og afspændte
Samfundsklasser i Frankrig. I det 17de Aarhundrede
havde man troet paa Christendommen, i det 18de
havde man fornegtet og udryddet den, i det 19de
begyndte nu den Art af Religiøsitet, som bestod
i vemodigt at gaae udenom Christendommen, som
man gaaer rundt om en Museumsgjenstand og
sige: hvor poetisk! hvor rørende og hvor deiligt!
Man anbragte en Klosterruin i sin Have og
satte en Automat klædt paa som Eremit til at
passe paa Ruinen. Et Guldkors blev paany en
Toilettegjenstand for en Dame af det gode
Selskab og man rørtes til Taarer ved Kirkeconcerter.
Man blev bevæget ved Tanken om, hvilken Trøst
Religionen er for den Fattige og Nødlidende.
Man havde mistet den gamle Tids enfoldige Tro
og holdt sig til det Ydre, den katholske Kirkes
poetiske, sociale og politiske Indflydelse. Man
sminkede Autoritetsprincipet, saa gammelt og saa
aflægs som det var, op med sentimental og
poetisk Sminke, for at det kunde see ungt og
indbydende ud, men opnaaede kun at gjøre det
forhen saa frygtelige Princip til Latter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
