Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Traditionen i Religion, Stat og Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Navne og Former. Saavel den huslige som den
offentlige Magt var overgivet til Undersaatternes
Lidenskaber, der var Uorden i Familien og
Uorden i Staten; der var Lighed og Analogi mellem
de to Uordener. Men det seer Enhver, at Skilsmissen
staaer i directe Strid med Aanden i det
arvelige og uopløselige Monarchi. Beholde vi
Skilsmisse, have vi Orden i Staten og Uorden i
Familien, Uopløselighed hist, Opløselighed her,
altsaa ingen Harmoni. Fra den Side, til hvilken
Mennesket hælder, maa Loven reise det iveiret,
og den maa nutildags forbyde opløste Naturer
Opløsning som forhen halvvilde Barbarer
Blodhævn.»
Saaledes lykkes det Bonald ud fra sit legitimistiske
Statsprincip at gjennemføre sin Ægteskabstheori.
Han slutter, at Skilsmisse absolut
bør forbydes, og at den blotte Separation uden
Tilladelse til nyt Ægteskab tilstrækkeligt bøder paa
alle de Ulemper, der kunne følge af disharmoniske
Forbindelser. Da disse Bonalds Ideer fik Lovskraft,
opstod i Frankrig den Tilstand, som hersker
endnu den Dag idag og som har gjort det franske
Ægteskab til en Spot for hele Jorden, en Tilstand,
som f. Ex. umuliggjør det for den unge Pige,
i det Tilfælde, at hendes Brudgom paa Bryllupsdagen
absenterer sig med hele hendes Medgift,
nogensinde at kunne blive gift paany eller faae
legitime Børn; medens Loven har fundet formildende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
