Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Traditionen i Religion, Stat og Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henseende var principielt forskjelligt fra hvad
der fandt Sted i Familien og Ægteskabet. Man
seer ogsaa, at der har fundet lige saa megen
tom Declamation Sted imod Ret til Skilsmisse
overhovedet som der nutildags vilde finde Sted
imod udvidet Skilsmissefrihed eller overhovedet
mod en forandret Opfattelse af hvad der gjør
Ægteskabet helligt og værdifuldt.
Overfor Autoritetsprincipet staaer paa dette
Omraade som paa alle andre Frihedsprincipet i
dets forskjellige Former som Liberalisme og
Socialisme. Hvis vi lade de socialistiske Theorier,
der senere ville møde os hos Saint-Simonisterne,
helt ude af Betragtning, saa staaer overfor
Autoritetsprincipet her den liberale Theori med sit
Princip Individualismen, som det er bleven
udviklet af engelske og franske, men især af
amerikanske Tænkere. Det er dette Princip, der
ligger til Grund for Conventets ovenanførte
Project. Grundtanken er den, at ikke Familien,
som det almindeligt siges, men Individet er
Samfundets Grundpille og at Individet er souveraint.
Istedenfor den legitimistiske Theori om Guds
Souverainitet og den tvetydige Lære om Folkesouverainiteten
træder Læren om Individets Souverainitet.
(Denne Terminus er først bleven brugt af
Amerikaneren Samuel Warren, af hvem jeg til min
Overraskelse seer at selv John Stuart Mill har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
