- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Reactionen i Frankrig /
168

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. En Pilgrim og hans seraphiske Epopee

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

under Despotiet alle Bestræbelser ud paa at
vinde Magthaverens Person. Journal des Débats
forsøgte at vinde Keiseren imod Philosophien.
Philosopherne søgte at opbringe ham mod
Journal des Débats. De Clericale pegede paa
Philosopherne og sagde: »Tag dig iagt for de Mænd,
der skrive saaledes. De ere Nedbrydere af Fag,
de hade Dig, om saa blot fordi Du er Architekt,
og ville nedbryde den Bygning, Du opfører.»
Philosopherne hviskede ham fra den anden Side i
Øret: «Veed Du, hvad de Mennesker i den anden
Leir ville? De ville narre Dig til at opføre et
Hus, hvis Nøgler de saa ville udbede sig til en
anden. Ved at følge deres Raad arbeider Du
hen imod at gjøre Dig selv overflødig. Hører
Du ikke, at de bestandig raabe paa Orden.
Snart vil Du være den eneste Uorden, som er
tilbage i Frankrig. Man vil da tvinge Dig til
at fortrække, som Architekten gaaer, naar Husets
Herre tager sin Eiendom i Besiddelse.»

Det var utvivlsomt, som da ogsaa Fremtiden
viste, Philosopherne, der her havde Ret.
Tilhængerne af den nykatholske Skole vare og bleve
inderligt knyttede til det gamle Dynasti. Deres
Methode var den at rose Delille, fordi han var
i Unaade, og Chateaubriand, som især siden
Hertugen af Enghiens Drab indtog en fjendtlig
Holdning imod Napoleon, kort at vikle det politiske
Spørgsmaal ind i de litterære Debatter. Man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:51:41 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/3/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free