- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Reactionen i Frankrig /
177

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. En Pilgrim og hans seraphiske Epopee

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hellige Grav. Den Dame, der havde sat Chateaubriand
Stævne i Alhambra var den unge Madame
de Mouchy, der skildres af Samtidige som et
Vidunder af Skjønhed, Ynde og Finhed. Hun
døde i Vanvid. — Chateaubriand var gift lige siden
1792. Hans Ægteskab var maaske en Ubesindighed,
men burde han som den christelige Morals
saa ivrige Talsmand ikke have respecteret
det, hvordan det saa var indgaaet? Han skildrer
dets Stiftelse saaledes i sine Memoirer: «Affairen
blev drevet uden mit Vidende ... Jeg følte mig
i ingen Henseende skikket til Ægtemand. Alle
mine Illusioner levede endnu, Intet var udtømt i
mig; mit Livs Energi var endog fordoblet ved
mine Reiser. Jeg var stadig plaget af Musen.
Min Søster holdt af Mlle de Lavigne og saa i
dette Ægteskab en uafhængig Stilling for mig:
Gjør det da, sagde jeg. Hos mig er den offentlige
Personlighed urokkelig, men den private et
Bytte for hvemsomhelst, der vil bemægtige sig
den, og for at undgaae en Times Fortrædeligheder
kunde jeg gjøre mig til Slave for et Aarhundrede.»
Lykkeligvis følte han sig ikke altfor
bunden. Som hjemvendt Pilgrim skrev han da
sin Epopee.

En Epopee i det 19de Aarhundrede! Der
gives i vore Dage ikke mere Nogen, som troer
paa Muligheden deraf. En klarere Indsigt end
den, nogen tidligere Tid har besiddet i de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:51:41 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/3/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free