- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Reactionen i Frankrig /
181

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. En Pilgrim og hans seraphiske Epopee

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stil siger han f. Ex.: Intet vilde have forstyrret
Demodocus’ Glæde, ifald han havde kunnet finde
en Husbond for sin Datter, der havde behandlet
hende med alt skyldigt Hensyn, efter at have
ført hende til et af Rigdomme opfyldt
Hus
. Og i Kjæmpevisetone hedder det om
Velleda, den galliske Druide: «fille de roi a moins
de beauté, de noblesse et de grandeur.»

Og taler nu Digteren undertiden i en Stil,
som om han selv var den sidste Homeride, saa tale
til Gjengjæld hans Personer ofte, som forudanede
de den hele moderne Dannelse. Saaledes siger
den christne Biskop Cyril om de hedenske
Myther: «En Tid vil maaskee komme, da disse den
barnlige Oldtids Usandheder kun ville være
sindrige Fabler, Gjenstande for Digternes Sange.
Men i vore Dage forvirre de Aanderne.»
Hvilken oplyst Mand!

At gjennemgaae det hele Digt ligger ikke i
min Plan. Det ligger endog udenfor min Plan
at stille det betydelige Talent, som Forfatteren
her udfolder, i dets fulde Lys. Jeg kan i det
Høieste gjøre en Læser af Bogen opmærksom
paa Skjønheden af enkelte Scener som for
Exempel den, hvor den græske Familie ankommer i
Besøg hos den christne, der netop binder Neg
paa Marken, eller paa Episoder som Velledas
Død. Over det første Sted er udbredt en egen
religiøst-idyllisk Ynde; det minder om Ruth’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:51:41 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/3/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free