Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. En Pilgrim og hans seraphiske Epopee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hersker, symmetrisk, architektonisk, abstraheret
af en Abstraction af Claude Lorrain. Se f. Ex.
Begyndelsen til De Vigny’s «Syndfloden»; jeg
gjengiver Versene ved Prosa:
«Jorden var smilende og i sin første Blomstring —,
Dagen havde endnu det samme Lys, —
der kronede Himlens Høider, — da Gud lod den
falde fra sine skabende Hænder for at forskjønne
sit Værk. — Intet havde forvansket Naturens
Form. — og de regelmæssige Bjerges uhyre
Architektur — hævede sig med lige Trin imod
Himlen — uden at Noget havde brudt en Ring i
deres Kjæde ... Flodernes Løb til Havet var
reguleret — i en fuldkommen Orden, der ikke
var forstyrret. — Aldrig vilde en Reisende under
Træets Løv — langt fra Floden have fundet den
blanke Muslingeskal, — og Perlen beboede sit
Krystalpalads; — enhver Skat hvilede i det
Element, hvor den blev til — uden nogensinde at
overskride det himmelske Forbud.»
I Overensstemmelse med denne Tendents mod
det Ideale og Abstracte i Landskabet bliver
Sceneriet mere og mere forlagt til Himmelrummet.
Chateaubriand er endnu Mester for at skildre det
jordiske Sceneri fuldt saa vel som det himmelske;
De Vigny pleier i sine ældste Digte ægte seraphisk
at lade Handlingen foregaae mellem Himmel
og Jord; Victor Hugos Ode «Ludvig d. 17de»
foregaaer ved Himlens Porte, hans «Vision» i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
