- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Reactionen i Frankrig /
200

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. En Pilgrim og hans seraphiske Epopee

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kaste vi da et Blik tilbage over denne dristige
Digtning, dette forvovne Forsøg paa at
tvinge det 19de Aarhundredes litterære Smag
tilbage til Johannes’ Aabenbarings og Dantes
Standpunkt, saa lader det sig ikke negte, at dette
Forsøg paa at feire «Religionens Triumph» er
mislykkedes. Hvad der duer deraf, det er netop
de rent menneskelige Partier, af hvilke vi i det
Følgende ville gjennemgaae et. Digterens egen
religiøse Begeistring var altfor vaklende til at
Aarhundredets Tvivl og Kulde overfor Mirakelverdenen
ikke skulde have sat sig Spor i hans
Product.

Han hyklede ingenlunde ligefrem; men han
bedrog sig selv. Et Bevis paa, hvor rørt han
selv kunde blive ved Læsningen af sine
«Martyrer» er nylig kommen for Dagen i det fine og
elskværdige (pseudonyme, posthume?) Skrift: «Les
enchantements de Prudence» af Mine de Saman,
den sidste unge Kvinde, der blev elsket af
Chateaubriand, og der elskede ham igjen. Hun
fortæller heri først om hvorledes de i Sommeren
1828 pleiede at træffe hinanden paa Austerlitzbroen
og spise til Middag sammen i Jardin des
Plantes i et ensomt Værelse der. «Han forlangte
Champagne for, som han sagde, at oplive min
Kulde, og jeg sang da for ham nogle Sange af
Béranger: Mon âme, la bonne vieille, le Dieu des
bons gens etc. Han hørte dem henrykt.» Hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:51:41 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/3/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free