Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. En Pilgrim og hans seraphiske Epopee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
søde Navne, som man giver Muserne. Han fandt
mig smuk. Han roste især mine Øine, mit Blik.
Han indbildte sig i sin Lidenskab aldrig at have
seet noget Lignende.» Hun var da en Snees
Aar, han netop 60 Aar gammel. Man seer af
det anførte Citat, at endog saa kolde Steder i
«Martyrerne» som de hvidklædte Oldinges Taler
have været følte af Digteren selv; man røres ved
denne unge og ædle Kvindes sværmeriske Beundring
for en Olding; lian vinder ligesom i Værd
for Læseren ved selv i den Alder at have kunnet
vinde en saadan Kvindes Elskov; men i hvilket
underlig blandet Selskab fremtræder dog ikke
i dette Tilfælde Hjertegrebetheden, der er saa
sjelden hos Chateaubriand, at den her næsten kan
betegnes som et «Unicum»! Champagne, Bérangers
Viser, Kjærlighedserklæringer og Kjærtegn,
Graad over «Martyrerne», Opløsthed i Hulken
og nye Kjærlighedserklæringer! Hvilke Omgivelser
for en orthodox Epopee! hvilken kun altfor
menneskelig Skrøbelighed hos en seraphisk Digter,
Ex-Minister og fordums Jerusalemsfarer! [1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
