- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Reactionen i Frankrig /
205

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. En Prophetinde og hendes hellige Værk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Riga i Lifland og paa engang opdraget paa
Fransk og Tydsk. Atten Aar gammel blev hun
gift med den 20 Aar ældre Baron Krüdener,
russisk Diplomat, der havde været 2 Gange
gift og begge Gange havde ladet sig skille fra
sin Kone. Hendes Hjerte havde ingen Lod i
denne Afgjørelse, men Partiet blev anseet for
glimrende og hendes Forfængelighed har følt sig
tilfredsstillet paa samme Tid som hendes Mand
ikke var hende imod. Han synes at have været
forstandig, brav, gjennemdannet og kold, ved sin
Stilling bundet til alle Samfundets Convenientser.
Hurtigt indføres hun ved hans Side i det 18de
Aarhundredes mest glimrende Selskab. Efter et
Besøg ved Joseph den 2dens Hof i Wien begiver
Parret sig til Venedig, derfra hele Italien rundt,
da Hr. de Krüdener bliver kaldet som russisk
Gesandt til Kjøbenhavn. Strax efter Brylluppet
var en ung og begavet Mand Alexander Stakiew,
hendes Mands Privatsecretair, bleven lidenskabelig
forelsket i hende, men saa stor var hans
Beundring for De Krüdener og for sin Kjærligheds
Gjenstand, at ingen Stavelse kom over hans
Læber. Da han endelig skriftede sin Lidenskab,
var det for Manden. Denne var uforsigtig nok
til at vise Brevet til sin Kone, der herved for
første Gang fik Vished om Stakiew’s Følelser for
hende, Følelser hun vel ikke havde gjengjældt,
men maaskee dog ved medfødt Coquetteri havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:51:41 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/3/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free