Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. En Prophetinde og hendes hellige Værk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hendes ømmeste Tak. Versene vare yndige, de
ere allerede trykte. Hvilken tykkelig Gave har
ikke den, som har skrevet dem! Hvor man seer,
at han er Sidonies Ven! Hvor han maler, hvad han
vil sige! Det er Sjælen selv, som har ført Penslen
i hvert eneste Strøg, og det er en saa ophøiet
Sjæl ... Sidonie har ogsaa modtaget en
Elegi i Prosa, som De maa kjende og som hun
finder yderst skjøn. Hvilket smukt Talent der
ligger i denne ophøiede og simple Maneer, og
hvor maa man elske den Aand, der forstaaer at
tale et saadant Sprog. Man har forandret nogle
Vers, meget lidt, de ere lykkedes fortrinligt og
have opfyldt Hensigten.»
Man seer, at Sidonie ikke nøiedes med at
skrive Kladderne til Lovsangene over sig, men
ogsaa gik Renskriften efter. Iøvrigt troer jeg
ikke, her behøves nogen Commentar. Den utrættelige
Doctor forfatter endnu flere Digte, og nye
Anmodninger om at plage alle mulige Kritikere
følge. Hvad den religiøst bevægede Historiker
Michaud angaaer, der anvendte 30 Aar af sit
Liv paa at skrive Korstogenes Historie, da gjorde
hans meget nære Forhold til Digterinden enhver
Opfordring overflødig. Han skrev en varm Kritik.
Endelig er da Mme de Krüdener saa vidt,
at hun kan skrive til sin Veninde: »Min Helbred
er langt bedre, jeg har været otte Kætter itræk
paa Bal uden at føle nogen Ulempe deraf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
