Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. En Prophetinde og hendes hellige Værk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mand ramt af et pludseligt Slag og faldt død
om. Denne Begivenhed henkastede hende i den
yderste Melancholi. Under denne hendes
melancholske Tilstand skete det saa, at hun, som jo
dog ikke af Melancholi kunde rive sig los fra
Jordelivets uafviselige Fornødenheder, en Dag
sendte Bud til en Skomager for at han skulde
tage Maal af hende til et Par Sko. Manden
kom, hun saa slet ikke paa ham, medens han tog
Maal. Pludselig bliver hun slaaet af det glade
Udtryk i hans Ansigt. «Er De lykkelig?» siger
hun til ham. «Jeg er det lykkeligste Menneske
af Verden» var Svaret. Denne Skomager var
en Opvakt, han hørte til de mæhriske Brødres
Menighed. Synet af hans Lykke virkede saa
stærkt paa hendes let bevægelige Hjerte, at
hun atter og atter besøgte ham, hos ham lærte
flere og flere af de mæhriske Brødre at kjende
og snart var ligesaa opfyldt af Christendommens
Sandhed som han. Med den samme Lidenskab,
hvormed hun havde omfattet alle Gjenstandene for
sin Ungdoms Kjærlighed, omfattede hun nu Gjenstanden
for sin ældre Alders Følelser. Fra nu af
viser det religiøse Sværmeri sig ligeligt i hendes
Ord og Handlinger. Hendes hele tidligere Liv
synes hende Vildfarelse og Daarskab. Hun er
kun Et, Kjærlighed til sin Frelser. «Der er ikke
en Tanke i mig, som ikke vil behage ham, tjene
ham, ofre ham Alt, ham, som forunder mig kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
