Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. En Prophetinde og hendes hellige Værk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da en Aand, der fra først af er saaledes
udrustet, at den synes skabt til at udrette noget
Betydeligt. Thi den har et Fond af levende
Følsomhed, en Sum af Livskraft, der synes at
kunne strække til for et Par Menneskeliv, ikke
som sund Vegeteren, men i Kraft af den indre
Uro, der er dens Princip, og af den indre Ild,
der synes at kunne kaste Gnister til alle Sider
uden Ophør. Der er i hende et oprindeligt Fond
af russisk Flygtighed og Bøielighed, tydsk
Sentimentalitet, fransk Formsands og
«asiatisk»-sandselig Ynde. Hun træder ud i Livet uden nogen
solid Opdragelse bag sig og uden noget alvorligt
Forsæt foran sig, med en stærk Trang til Lykke,
med noget digterisk Anlæg, altsaa forud bestemt
til et Liv i Illusioner. Da hun seer sig omgivet
af Beundrere, nyder hun svimlende denne
Tilfredssstillelse. Hun begynder da at betragte sig
selv som et høiere Væsen. Saalænge hun bevarer
den materielle Troskab mod sin Mand, lever hun
i den Illusion, at hun er en Pligtens Heltinde.
Da hun bryder den, skifter hun Ideal og forvandles
for sig selv til Idealet af den skjønne
Synderinde. Hun bruger etsteds om Genferdamerne
det Udtryk, at de hverken have Uskyldighedens
Tiltrækning eller «Syndens Gratie». Hun
har tillagt sig den sidste. Hun vedblev jo dog
at besidde den Del af Idealet, som bestaaer i at
være den første i sin Art, unique. Heri ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
