Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. En Prophetinde og hendes hellige Værk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begivenheder. Det er et Vink, en Advarsel til
hende. Den glade Skomager er vis paa at høre
til Guds Udvalgte. Da hun erfarer Hemmeligheden
ved hans Glæde, vil hun ikke staae tilbage,
men ogsaa høre til dem. Troen paa Gud er for
hende Tilfredsstillelsen af det Ønske at være
udvalgt og foretrukken. Hun anseer sig for
omvendt og er paa Bunden af sin Sjæl den, hun
var. Idet hun lægger Guddommen de Ord i
Munden, hvormed han forvisser hende om sin
Ømhed, hvad gjør hun da Andet end at skrive
Epistlerne og Elegierne til Sidonie om igjen!
Echoet af hendes egen Selvtilbedelse naaer til
hende som en Røst fra Skyerne, og hun takker
nu som fordum Gud for at være bleven saaledes
udmærket — af sig selv. Hvad hun attraaer er
nu som før det at elskes. Men ligesom Chateaubriand
gaaer til sit jordiske Alhambra ad en
Omvei over det jordiske Jerusalem, saaledes
lægger hun Veien til sit himmelske Alhambra over
det himmelske Zion. Forskjellen er kun den, at
han vil bedrage de Andre, hun bedrager sig selv.
Hun er en Coquette ligesom han og Lamartine;
kun at de ere stolte Coquetter, medens hun er
ydmyg.
Dog det afgjørende Træk, som betegner hende
i Modsætning til dem, ligger ikke i Charakteren,
men i Intelligentsen og i selve hendes Natur som
Kvinde. Chateaubriand har som Mand idetmindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
