Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. En Prophetinde og hendes hellige Værk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidsalder ikke har seet eller havt Øie for andet end
Letfærdigheden og de hensynsløse Sæder.
Reactionen tager til, og den faaer sin Poesi,
en Poesi om alt det Overnaturlige, som Digteren
indbilder sin Læser at han troer paa. Bøgerne
fyldes med Troner og Fyrstendømmer, Cheruber
og Serapher; det er for Digterne tilsyneladende
hellig Alvor dermed; det falder dem kun end ikke
ind, at noget Menneske kunde falde paa at tage
det for Alvor. Hvilket Epigram skrives ikke over
den hele Fægten for Traditionen, da der endelig
kommer en Kvinde, som er naiv nok til at tage
Alt bogstaveligt, som troer den unge Pige, der
fortæller at have omgaaedes Engle, og den Mand,
der vil have havt de overnaturlige Syner, som
det var Tidens høieste Mode at synge om! Digterne
havde begyndt at forherlige Miraklet og
Propheten. Her kommer en stakkels naiv
Magdalena og tager dem paa Ordet og troer paa de
Mirakler, der vises hende, og forsøger sig selv i
Prophetier. Man er netop rede til at ryste paa
Hovedet af hende og smile, da det viser sig, at
Tidens Mægtige tage hende for fulde. Hun bliver
en Magt. Chateaubriand, som ikke troer paa
hende eller med hende, men som troer paa
hendes Indflydelse, forsøger at vinde hende for sine
politiske Planer men bliver afvist. Hun vil kun
Et, gjengive Christendommen dens ved Revolutionen
styrtede Autoritet. For hende har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
