Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lyrik og Erotik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stemningen efter en langvarig Sygdom eller efter
et tabt Slag. Ikke at man længtes efter Seire.
I Slutningen af Napoleons Regjering havde
allerede Kanonen foran Invalidehotellet ikke mere
vakt noget Echo i Hjerterne. Man sagde til
hinanden: Ak, det er kun en Seir! Nei, man
længtes efter Fred, som den Aareladte og Udtømte
længes efter Hvile. Man glædede sig, som naar
en Choleraepidemi, der har hærjet en By til det
Yderste, endelig er ovre. Man begyndte paany at
vænne sig til Tanken om Livet. Mødrene havde
hidtil med en vis Rædsel seet deres Børn nærme
sig til Ynglingealderen, det vil sige til den Alder,
da de bleve Soldater og snart efter til Lig. De
begyndte nu at haabe paa, at disse Børn havde
Livet for sig. Børnene, der vare opvoxede under
Trommehvirvler og krigerske Fanfarer, og som
alt i Skolen havde vænnet sig til Tanken om en
tidligt erhvervet Hæder og en tidlig Død, maatte
nu ligeledes see at vænne sig til Tanken om et
Liv i Fredstid. Straadøden, der forestod dem,
syntes dem grim i Sammenligning med Døden som
den nylig havde vist sig for dem straalende skjøn
i sit rygende Purpur, de stode ligesom skuffede
og gave sig til at gruble. De unge Mænd endelig,
der saa længe nødtvungent havde maattet lade
alt personligt Liv gaae op i Statslivet, Krigslivet
og Fædrelandets Fællesinteresser, hørte for en stor
Del med Henrykkelse Budskabet om, at de nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
