Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lyrik og Erotik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Tempel for det Ondes Gud og hilser i Lamartine
Haabets Sanger. Saaledes sammenblandede
Frankrig som en stakkels Reconvalescent Haabet
med Troen, Trøsten med Dogmerne, Livsmodet
med Ultramontanismen i een stor Uklarhed, saa
længe indtil Forholdenes Magt splittede Taagerne
og tvang saavel Forfatterne som Publicum til at
indtage bestemte Standpunkter. Foreløbigt var
dette for Laraartine en Triumphens og den
begyndende Hæders Tid; denne Hæder kom for ham
ikke tidligt, han var 30 Aar gammel, men den
faldt som de første Straaler af den opgaaende Sol
ind i hans æresyge Existents. Man forestille sig
ret levende en Salon fra den Tid, som den er os
beskrevet af Samtidige [1], en Række Selskabssale
hos en af Kongedømmets første Dignitarier,
General Foy f. Ex., hvor henved 100 Pærsoner ere
forsamlede, og hvor Lamartine, dengang Gesandt
i Florents, er tilstede paa et af sine korte Besøg
i Paris. Én Bevægelse af Beundring gaaer
igjennem Salen, da han træder ind, ung, rank og
smuk, aristokratisk i Væsen og Holdning. Man
flokkes om ham, Damerne især; yndige Ansigter,
prægtige Toiletter, Smil og Smigrerier møde ham
fra alle Sider. Man glemmer et Øieblik at sige
de tilstedeværende Deputerede Complimenter for
deres sidste Taler i Kammeret. Han, hvem man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
