Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lyrik og Erotik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden at have seet ham før, kan kjende strax,
overstraaler Alle. General Foy nærmer sig ham,
trykker hans Haand med Begeistring og forsikrer
ham, at han, naar han vil. kan blive en Prydelse
for Kammeret, der længe har trængt til en saa
talentfuld Forsvarer af de ægte monarchiske
Principer. Saa fremsiger han med sin melodiske
Stemme, der endnu aldrig har udtalt noget
politisk Stikord, en eller to af sine første
Meditationer, «Erindringen», «Begeistringen»,
«Fortvivlelsen», «Bønnen», «Troen» eller en anden
Abstraction, og fremkalder en Henrykkelse uden Mage
og Udbrud i alle Nuancer af Begeistring og
Taknemmelighed. Benjamin Constant nærmer sig ham
med sin uigjennemtrængelige, alvorligt ironiske
Mine, lykønsker ham til at have opdaget denne
nye Kilde til Poesi, og forsikrer ham, at han
kun i Schillers reflecterende Digte finder denne
Høihed og Renhed i Følelse og Udtryk. Damerne
finde denne Parallel ganske særdeles smigrende for
Schiller, en obscur tydsk borgerlig Poet, hvis
Navn de akkurat erindre at have hørt nævne.
Hvad er han mod Lainartine! Forskjellige
Omstændigheder forøge den Tiltrækning, hans Digte
udøve: først Forfatterens sjeldne og næsten
kvindelige Skjønhed, saa Rygterne om hende, hvem
de fortrinsvis besynge og med et saa seraphisk
Sværmeri, med saa overjordisk en Renhed. Han
skal have elsket og have mistet sin Elskede ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
