Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lyrik og Erotik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lyd, som ramte mit Øre, da jeg kom til Verden,
Havets Lyd, og paa hvormange Bredder har jeg
ikke siden seet de Bølger brydes, som jeg finder
her! Hvem kunde for nogle Aar siden have
sagt mig, at jeg ved Scipios og Virgils Grav
skulde høre de Bølger sukke, som rullede op
mod mine Fødder paa Englands Kyster og
Marylands Strande» etc. Begge ere de vidtforslagne
og prøvede Mænd som Odysseus og Æneas; det
fælles Træk er Forundringen over sit eget Livs
Eventyr, Beundringen for det egne Selv, hvem
høiere Magter have ført igjennem saa mange
Skjæbner. Dog endnu et Træk og et mere
betydningsfuldt er fælles; som Chateaubriand
saaledes er Eudorus Helten, der hidfører
Christendommens Triumph paa Jorden. Chateaubriand
gjentager kun under Napoleon, hvad Eudorus
gjorde under Galerius; og det er ikke hans
Skyld, at han ikke blev Martyr; Tanken om et
Martyrium sysselsatte ham i hans Ungdom; han
udtalte oftere til Venner, at han ikke vilde have
veget tilbage for et saadant, ifald det var blevet
fordret af ham. Den Heros, der foresvæver ham
som Idealet, det er da intet Mindre end Offeret,
der bøder for Tidens Irreligiøsitet og Frafald og
som ved sin Gjerning og sine Lidelser stiller den
vrede Gud tilfreds. I den første Udgave af
Martyrerne betegnes Eudorus endog ligefrem som
en Christus af anden Bang. Det Udtryk bruges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
